Kom godt afsted

Her har vi samlet lidt praktiske informationer, som er nyttige at have før din tur med Læsøfærgen.

Mødetid

Køretøjer

Biler, motorcykler, lastbiler m.m. skal være tjekket ind senest 15 minutter før planmæssig afgang.

Tjek-ind foregår via nummerpladegenkendelse eller bookingnummer.

Cykler og knallerter

Cykler og knallerter skal møde op på ventepladsen ved siden af skibets vogndæk senest 10 minutter før planmæssig afgang.

Tjek-ind foregår ved at en medarbejder scanner stregkoden på din billet. Billetten kan enten fremvises på papir eller elektronisk.

Gående

Gående skal møde op på landgangen senest 10 minutter før planmæssig afgang.

Tjek-ind foregår ved at en medarbejder scanner stregkoden på din billet. Billetten kan enten fremvises på papir eller elektronisk.

Tjek ind gående 2 Læsøfærgen

Forsinkelse/udeblivelse

Pladsreservationen bortfalder, hvis mødetiden ikke overholdes, og rederiet forbeholder sig ret til at sælge pladsen til anden side. Billetten er dog gyldig til resten af dagens afgange, hvis der er plads på færgen. 

Enhver rejse, der ikke er afbestilt senest 20 min. før planmæssig afgang, er jf. vores betingelser forfalden til betaling og kan ikke refunderes.


Find vej

Færgen til Læsø finder du på færgehavnen i Frederikshavn.

Adressen er Ø-pladsen 2, 9900 Frederikshavn.

Kommer du med tog eller bus, er der 8 minutters gang fra stationen til færgen.

Der er også busholdeplads ved Sydhavnsvej, som er lige ud for færgen.

Ekspresbus 973X fra Aalborg til Frederikshavn stopper ved Læsøfærgen ud for Hotel Jutlandia.

Se køreplanen for rute 973X her >

Parkering

Der er flere parkeringsmuligheder i Frederikshavn, hvis man skal med Læsøfærgen uden bil.

Frederikshavn Havn har en stor parkeringsplads lige ved Læsøfærgen. 
Du kan læse om priser og betalingsmuligheder her >

Alternative langtidsparkeringspladser findes på Skandiatorv, hvor der ligeledes er betalingsautomater, eller i Skippergade lige bag togstationen, hvor der er gratis tidsubegrænset parkering.

Det er også muligt at betale sig fra parkering i parkeringskælder på Hotel Jutlandia og Hotel Scandic.

På BB-Hotels, som også ligger tæt på Læsøfærgen, er der mulighed for langtidsparkering, som skal bookes online på forhånd – se mere hos BB-Hotels.


Handicapforhold

Bilrejsende

Har du brug for ekstra plads til at komme ind og ud af dit køretøj, eller vil du gerne holde tæt på en elevator på vogndækket, kan du under denne rubrik i bookingsystemet finde alle former for handicapbilletter. Dette er en mulighed for alle, om man har handicapskilt eller ej.

Handicap ikon booking DA

Der er dog max. 4 pladser i denne kategori pr. afgang. På den måde kan vi tage hensyn og placere din bil mest hensigtsmæssigt i forbindelse med lastningen.

Hvis du oplever problemer med at booke, kan det være fordi, der ikke er plads til flere på den ønskede afgang. Du er altid velkommen til at kontakte os og høre, om vi kan hjælpe.

Over landgangen

Der er elevator i trappetårnet i begge havne.
Har du brug for personlig assistance til at komme ombord, skal dette meddeles ekspeditionen senest 48 timer før afgang.

Toiletter

Der er handicaptoiletter på begge færger samt i terminalerne.

Handicapledsagere

Har du brug for at medbringe en handicapledsager på din rejse, rejser din ledsager gratis med færgen. Ordningen er for dig, der enten har Ledsagerkort Danmark fra Danske Handicaporganisationer eller er handicappet og har medlemskort fra Dansk Blindesamfund eller Synscenter Refsnæs.

Ledsagerbillet kan tilvælges, når du booker din billet.  

Vi hjælper gerne

Har du i øvrigt spørgsmål eller brug for hjælp, er du altid velkommen til at kontakte os eller hive fat i os, når du er ombord. 

Se i øvrigt Læsøfærgens generelle forretningsbetingelser og befordringsbestemmelser:

§3 Befordring af syge/handicappede

Bagagevogne

Når du skal med færgen, er vores bagagevogne altid klar til at hjælpe med at tage slæbet. Her kan du lægge både stort og småt. Som rejsende må du medtage det bagage, du selv kan bære, uden det koster ekstra.

Vognene køres ombord umiddelbart inden afgang, og i land, så snart de kan forlade vogndækket.

Overførsel af bagage på bagagevogne sker på eget ansvar.

Har du brug for at lægge noget på bagagevognene på en afgang, hvor du ikke selv skal med, skal der købes særskilt billet. Prisen for en sådan eksprespakke fremgår nederst af vores prisliste. Billetter kan købes online og i ekspeditionen i vores åbningstid.  

Drache

navigatører (204)